Marianne Bigum

Mindre snak - flere løsninger
Stem en ildsjæl ind i folketinget
Det grønne valg

Jeg er mor til 3 dejlige drenge, arbejder til dagligt som ingeniør med at finde bæredygtige løsninger og nu stiller jeg op for i Nordsjælland.


Det skal være slut med at skubbe ansvaret væk, og lade mennesker og kloden nedbrydes imens. Ansvaret er politisk.

Dit kryds er med til at bestemme - sammen kan vi skabe forandring

Beskyt vores vand

Vi skal beskytte vores vand, så der også i fremtiden er liv i havene og i vandnaturen, og så vi trygt kan drikke vores grundvand.

Vi skal have en dansk havplan, som beskytter havets sårbare naturområder, og fiskenes gyde- og opvækstområder, så naturligt havliv kan genopstå. Der skal stilles skrappere krav til renseanlæg og landbrug, og regulering skal styres af naturens tålegrænser.

Danmark skal gå forrest med et nationalt forbud mod PFAS, og have en samlet plan, som beskytter vores grundvand, natur og alle de nuværende og kommende områder hvor vores drikkevand skal hentes.

Vi skal have en systematisk indsats mod plasticforureningen af hav og strand.

Klimaet kræver handling

Danmark skal være klimaneutralt senest i 2040. Vi skal have en grundlæggende omlægning af vores energisystem og vi skal væk fra fossil energi.

Vedvarende energi alene er ikke nok til, at vi får nedbragt vores klimaforurening. Vi skal også bruge mindre energi og omstille vores forbrug med en progressiv grøn erhvervspolitik, en klimaafgift på landbruget, et lavere ressourceforbrug og en cirkulær økonomi, der fremmer nye forretningsmodeller. Det skal være slut med brug-og-smid-væk. Lad os komme tilbage til at reparere ting, når de går i stykker, og at vi bruger vores ting længere og tænke mere over det vi køber.

Sådan sikrer vi, at vi når vores nødvendige klimamål og får en planet i balance, som vi og klodens øvrige arter kan blive ved med at leve på.

Invester i velfærd og bekæmp mistrivsel

Vi er midt i et systemsvigt indenfor velfærden. Mistrivsel, overanstrengelse og udbrændthed slår ud i hele samfundet i form af diagnoser som angst, depression og stress. I vores sundhedsvæsen kæmper vores ansatte med at holde sammen på det hele. Vores børn, unge, ældre og mennesker med funktionsnedsættelser kan ikke få den hjælp og støtte, der er brug for. Afmægtige og opgivende læger, sygeplejersker, psykologer, lærere og pædagoger er dybt bekymrede.

Der er akut brug for, at vi sætter en stopper for den systematiske nedskæring af velfærdsområderne og i stedet investerer i velfærden med ordentlige lønninger, ligeløn og gode arbejdsvilkår. Mennesker skal kunne få hurtigere hjælp og ventelisterne til psykiatrien skal ned. Vi skal sætte en stopper for den tvungne inklusion, og vi skal sætte skolerne og de fagprofessionelle fri i stedet for at detailstyre dem fra Christiansborg.

Voksne og faguddannede skal kunne møde vores børn, unge, ældre og syge velforberedte og med ro, overskud og nærvær.